data9715
Följare
Följer
2 stars
Rating
De investeringsregler jeg selv efterlever:
---------------
- Jeg fordeler altid mine investeringer på en række firmaer for at sprede risikoen og give et mere stabilt afkast over tid. At placere alt i ét firma synes jeg er useriøst og minder mig om roulette på et kasino. Fordelingen giver også mere handlefrihed hen over tid, da kurserne udvikler sig forskelligt og hele investeringen dermed ikke er låst og bundet op på en enkelt kurstrigger fra et enkelt firma.
- Mit helt overordnede mantra som investeringsstrategi er at jeg investerer i firmaer det går godt for! Det lyder banalt, men jeg checker regnskaber og nøgletal og jeg forsøger at kombinere det med at aktien har en igangværende tydelig langvarig opadgående kurstrend. Så det er lidt en hjemmestrikket blanding mellem fundamental og teknisk analyse.
- Jeg har over tid investeret i både små og store virksomheder. Både risikoen og muligheden for gevinst er større i de små virksomheder for kurserne er typisk mere volatile i de mindre firmaer. Hvis man har tiden og lysten til det kan man se ustabiliteten som noget man kan udnytte som en mulighed for at swingtrade hvis man formår at time det rigtigt. Personligt er jeg dog gået lidt væk fra den strategi det seneste år til fordel for mere stabile langsigtede aktier med et jævnt højt afkast. Jeg er helt gået væk fra intraday daytrading da det kræver at jeg konstant overvåger kursen hvilket jeg ikke har tiden til.
- Hvis jeg af en eller anden årsag har mistet troen helt på en aktie, er det med at få solgt mig ud med det samme uanset overskud eller underskud. Belært af erfaring giver det ikke mening at vente og håbe på at tjene underskuddet hjem. Det er der efter min mening alt for mange på Shareville der prøver på fordi det gør ondt at acceptere tabet. Det kan tage årevis at genvinde det tabte eller aldrig ske hvis firmaet ender med konkurs. De bundne penge er bedre stillet ved at blive frigjort og reinvesteret i noget rentabelt i stedet. Man skal dog naturligvis passe på ikke at blive for utålmodig og hele tiden springe fra aktie til aktie - det kan også hurtigt blive dyre lærepenge.
- Det er vigtigt at have kapital tilgængelig til at kunne foretage en pludselig investering eller en nødvendig opsupplering hvis der skulle ske et markant fald i en en eller flere af mine aktier. Det kan gøres ved at have en større del stående i frie midler, men da det giver lavere afkast kan det også gøres ved at have nogle af pengene stående i noget du nemt og sikkert kan sælge fra hvis du får brug for det.
Logga in på Nordnet Social för att se innehav.
Logga in
Aktier och övriga värdepapper
Andel
GAV
Avkastning
Fonder
Andel
GAV
Avkastning