Nyheter m m

Ritzau Finans
		

Lettet Lyngby-trup kender ikke redningsplanens længde

16:53 Der var stor lettelse at spore hos Lyngby-spillerne, efter at den økonomisk skrantende fodboldklub fredag fik afværget en konkurs. Klubben fik via lokale investorer sikret spillernes løn for januar, en løn som de får udbetalt med forsinkelse. - Det er positivt nyt. Vi får vores løn i dag (fredag, red.). Den er ikke kommet endnu, men vi er blevet lovet, at den kommer senere i dag, siger Lyngby-spilleren Michael Lumb. - Det, som vi har fået at vide indtil videre, er, at lokale investorer spytter penge i klubben og er med til at sikre klubbens fremtid, siger han. Den tidligere landsholdsspiller fortæller, at spillerne endnu ikke ved, hvor langt investorgruppens midler rækker i forhold til at sikre Lyngbys fremtid. - Det skulle gerne være en fremtid, der er sikret i mere end en måned, siger Michael Lumb. Forsvarsspilleren kan fortælle om stor lettelse blandt spillerne, der onsdag så fire holdkammerater forlade klubben efter eget ønske, fordi deres løn ikke blev udbetalt. - Lige nu er jeg en glad mand, jeg er glad for, at det er lykkedes at redde klubben. - Det har været nogle hårde dage, og det har været rigtig hårdt i lang tid. Og endelig er der noget positivt at melde ud, siger Michael Lumb. /ritzau/ Dan Petersen © RITZAU
FooterBanner

Finansiella instrument kan både öka och minska i värde. Det finns en risk att du inte får tillbaka de pengar du investerar. Innan du investerar i en fond bör du läsa informationsbroschyren som finns hos fondbolaget och faktabladet som du hittar i orderläggningsfönstret samt på fondens produktsida på nordnet.se.