Experterna och Utmanarna

2017-11-09 11:11:57

Regnskab: Wilh. Wilhelmsen Holding

Regnskabet var en blandet fornøjelse med god drift og negative engangsposter. Markedet reagerer ikke, og synes dermed at være tilfreds. Aktien er aktuelt vurderet svarende til K/I=0,75 og prissat svarende til P/E2017=13,0 og P/E2018=6,9.


Det norske biltransportrederi Wilhelm Wilhelmsen Holding (WWI og WWIB på Oslobørsen) har netop aflagt regnskab for 3. kvartal 2017.

Selskabet har igen lavet strukturelle ændringer så det associerede selskab NorSea nu betragtes som et datterselskab da ejerandelen er øget fra 40% til 72%. Ændringerne giver anledning til en negativ engangpost. Desuden tilbageføres en valutagevinst fra 2. kvartal. Driften er forbedret i det største datterselskab Wallenius Wilhelmsen, mens driften blev lidt svagere i det næststørste datterselskab Wilhelmsen Maritime Services. Regnskabet ser derfor igen lidt underligt ud.

Omsætningen (total income) faldt 54% til 104 mUSD, EBIT faldt fra 17 mUSD til -34 mUSD og nettoresultatet faldt fra 40 mUSD til -24 mUSD (aktionærernes andel). EPS faldt tilsvarende til -0,51 USD. Egenkapitalen (aktionærernes andel) landede på 1.966 mUSD, svarende til 42,37 USD pr. aktie (46,404 mio. aktier) eller 345 NOK pr. aktie (med dagens vekslekurs på 8,15 NOK/USD).

Markedet forventer ifølge 4-traders.com, at EPS lander på 2,43 USD i 2017, svarende til 19,8 NOK. EPS forventes endvidere ifølge 4-traders at stige til 4,56 USD i 2018 (37,2 NOK) og 5,33 USD i 2019 (43,4 NOK).

Med den aktuelle kurs på 258 NOK er WWIB prissat svarende til P/E2017=13,0, P/E2018=6,9 og P/E2019=5,9. WWIB er endvidere vurderet svarende til K/I=0,75, mens udbyttet på 5,0 NOK giver et udbytteafkast på 1,9%.

Topchef Thomas Willhelmsen udtaler om regnskabet: "New cost and organisational structures will continue to support an improved operating margin within the maritime services segment, and we expect merger synergies to positively impact net result for the holding and investment segment. With the structural changes weve been through, we have also established a strong platform for future growth, and will continue to implement initiatives to grow organically and look for profitable M&A opportunities."

WWIB indgår i min Nordnetportefølje med en vægt på 9,4%. Jeg ejer selv aktier i Wilhelm Wilhelmsen Holding.
FooterBanner

Finansiella instrument kan både öka och minska i värde. Det finns en risk att du inte får tillbaka de pengar du investerar. Innan du investerar i en fond bör du läsa informationsbroschyren som finns hos fondbolaget och faktabladet som du hittar i orderläggningsfönstret samt på fondens produktsida på nordnet.se.