Experterna och Utmanarna

2016-07-06 15:10:15

Regnskab: Jinhui Shipping

Første kvartal 2016 var det værste nogensinde for tørlastbranchen. Jinhui Shippings omsætning faldt hele 55 procent. Raterne har rettet sig siden bunden i februar og ligger pt. nær selskabets omkostninger. Andet kvartal vil give underskud, mens der er gode chancer for overskud i andet halvår.


Hong Kong tørlastrederiet Jinhui Shipping (JIN på Oslo) har 31. maj aflagt regnskab for 1. kvartal 2016. JIN ejer 35 tørlastskibe, heraf 30 supramaxskibe.

Omsætningen faldt 55,1% til 10,0 mUSD, driftsresultatet faldt fra 5,9 mUSD til -17,3 mUSD, og bundlinien faldt fra 4,7 mUSD til -18,5 mUSD. Indtjeningen pr. aktie (EPS) faldt tilsvarende fra 0,056 USD til -0,220 USD.

Egenkapitalen faldt i kvartalet fra 413,4 mUSD til 394,9 mUSD, og den indre værdi faldt tilsvarende fra 4,919 USD til 4,699 USD. Målt i norske kroner faldt den indre værdi i kvartalet fra ca. 42,1 NOK til ca. 39,7 NOK. Soliditeten steg en smule i kvartalet fra 54,4% til 54,6%, idet et skib blev solgt til 2,9 mUSD i marts 2016.

Baltic Dry Index bundede i februar 2016, og er siden steget pænt. Fragtraterne på dagsbasis for supramaxsegmentet bundede omkring 2.550 USD og ligger i dag omkring 6.660 USD pr. dag. Til sammenligning lå Jinhui Shippings totale omkostninger på 6,727 USD pr. dag i 1.kvartal 2016.

Markedet forventer ifølge 4-traders.com at JIN vil få underskud i 2016, 2017 og 2018. Forhåbentligt vender tørlastmarkedet snart, så der bliver overskud allerede i 2016.

Den aktuelle kurs på 4,70 NOK (ca. 0,56 USD), svarer til en vurdering på K/I=0,12. Til sammenligning var aktien vurderet til K/I=0,16 på bunden i marts 2003 og aktien var vurderet til K/I=0,17 på bunden i januar 2009.

Jeg synes regnskabet var godt. Ledelsen gør efter min mening alt rigtigt under de svære markedsforhold. Gælden er reduceret kvartal for kvartal, forpligtelserne er minimale, kontantbeholdningen er betryggende og afdækningen er lav, så selskabet vil få fuld fordel af vendingen. Jeg gætter fortsat på, at Jinhui Shipping kommer styrket ud af krisen uden kapitaludvidelser.

Jinhui Shipping indgår ikke længere i min Nordnetportefølje. Jeg ejer selv aktier i Jinhui Shipping.
FooterBanner

Finansiella instrument kan både öka och minska i värde. Det finns en risk att du inte får tillbaka de pengar du investerar. Innan du investerar i en fond bör du läsa informationsbroschyren som finns hos fondbolaget och faktabladet som du hittar i orderläggningsfönstret samt på fondens produktsida på nordnet.se.